Rundvisning

Oversigt øl Oversigt øl

Information

Det er muligt at komme på rundvisning på Amager Bryghus: Mandag-lørdag.

En rundvisning tager ca. 2 timer og inkluderer typisk 4 smagsprøver samt lidt snacks.

Rundvisninger bookes som en samlet gruppe på mellem 10-30 personer.

Som minimum skal der betales for 10 personer.

En rundvisning starter ved, at vi samles i vores lille showroom. Her skænkes den første smagsprøve, hvorefter vi beretter om bryghusets historie, personerne bag og præsenterer de forskellige ølsorter.

Under rundvisningen ser vi på råvarerne og får præsenteret det udstyr, som vi bygger på. Desuden beskriver vi naturligvis de processer, som forvandler råvarer til færdigt bryg. Inden rundvisningen afsluttes, vil det være muligt at købe vores produkter og merchandise med hjem.

Bemærk venligst, at vi ikke har bevilling til udskænkning af andet end smagsprøver i forbindelse med rundvisninger. Derfor er det ikke muuligt at benytte vores facilliteter som "bar", når de to timers rundvisning er overstået.

Mulighed for spisning

I forbindelse med rundvisning er det muligt at bestille en supplerende mad-menu for ydeligere kr 235,- pr. person.

Bemærk venligst at maden skal bestilles i mail og at den betales sammen med rundvisningen senest 1 uge inden arrangementets afvikling. Vedhæft venligst eventuelle særlige bemærkninger omkring allegier i samme mail.

Se PDF for menu

Pris

Prisen er 199kr per person inkl. moms for rundvisning.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde rundvisninger for mindre grupper end 10.

Bookning

Rundvisninger skal betales forud og bookes på:
rundvisning@amagerbryghus.dk

En bekræftelse på bookningen vil blive sendt/mailet til den angivne kontaktperson med betalingsoplysninger.

Rundvisningen er først godkendt, når betalingen er Amager bryghus i hænde, så vær opmærksom på at en bankoverførel kan tage flere dage.

Eventuelle afbud skal meldes senest 1 uge før.

Vi har desværre ikke mulighed for at yde tilbagebetaling for udeblevne allerede tilmeldte gæster.